Opskriften er udgivet af Mayflower Strikkegarn. De har været så søde at give mig lov til at dele opskriften med jer her på bloggen. Til gengæld kan de så låne mit billede og beskrivelse til deres egen hjemmeside - en forhåbentlig god byttehandel for alle :o)
Ormen er sendt ind til Mayflower i en strikkekonkurrence, og her er hvad vinderen skrev om slangen, som i virkeligheden hedder Ormen hin lange:
"Denne festlige orm kan både anvendes som nakkepude, gives som gave til barnet eller anvendes som tætning ved en dør til altanen. Morsom og nyttig"
Størrelse:
Længde: ca. 55 cm. Ca. 5 cm i diameter.
Garn
Mayflower 8/4 (100 % bomuld. Løbelængde: 50 g= 170 m)
Garnforbrug: Sammenlagt ca 100 g
Pinde
Strømpepinde nr 2½ og hæklenål nr 2½
Mønstre
Glat ret: retside-rk retm, vrangside-rk vrangm.
Glat ret rundt: Strik hele tiden retm.
Retstrik rundt: 1 omg retm, 1 omg vrangm skiftevis
Perlestrik: 1 rk: * 1 m ret, 1 m vrang skiftevis.
2. rk: retm på vrangm og vrangm på retm.
Gentag disse to rk hele tiden
Ribstrikning: 1. rk: strik alle m ret. 2. rk: 1 m ret, 1 m vrang skiftevis. Gentag disse 2 rk hel tiden.
Patentstrikning: 1. rk: * 1m ret, 1 m vrang skiftevis. 2. rk: * 1 m ret i den forrige rk (indstik 1 rk dybere, hvorved m løser sig op), 1 m ret*, gentag fra * hele tiden. 3. rk: * 1 m ret, 1 m vrang i forrige rk*, gentag fra * hele tiden. Strik siftevis 2. og 3. rk.
Skakruder: 1.-3. rk: * 3 m ret, 3 m vrang, 3 m ret*, gentag fra * hele tiden. Gentag disse 6 rk hele tiden.
Små prikker: 1.-2. rk: strik retm med bundfarve. 3. rk: * 1 m ret med mønsterfarve, 3 m ret med bundfarve*. Gentag fra * hele tiden. 4.-5.: strik retm. med bundfarve. 6. rk: 2 m ret med bundfarve, * 1 m ret med mønsterfarve, 3 m ret med bundfarve*, gentag fra * lut med 1 m ret med bundfarve. Gentag disse 6 rk.
Diagonaler og trekanter: strik mønster i ret og vrang efter diagrammet.
Bær og skrå striber: strik glat ret med 2 farver efter diagrammet.
Strikkefasthed
28 m og 34 rk = 10x10 cm glat ret på pind nr 2½.
Passer strikkefastheden ikke, benyttes finere eller grovere pinde.
Orm
Strikkes rundt på strømpepinde. Begynd ved halen og strik striber og mønstre, så langt fantasien rækker. Strik til sidst hovedet. Slå 25 m op med lys turkis på strømpepinde nr 2½ og strik ret glat rundt. Tag i 2. omg. jævnt fordelt 13 m ud og i 4 omg 10 m ud = 48 m.
Efter 4 cm strikkes striber således: strik skiftevis 2 omg retstrik med sort og mønster i en eller anden form, f.eks. perlestrik i lys rosa, 4 rk blåt + 6 omg spidser med blåt og hvidt + 4 omg glat ret, skakruder i mørk lilla, glat ret med gult, diagonaler med rosa, små prikker med gult på grøn bund, patentstrikning med vinrødt (bemærk: tag hver 3. m ind på 1. omg og tag ud igen på sidste omg), glat strik med hvidt, retstrik med rødt, 4 omg lys lilla + 6 omg skrå striber i lys lilla og hvidt + 4 omgange lys lilla i glat ret, trekanten i khaki og til sidst 2 omg retstrik med sort.
Hoved
Nu strikkes hovedet med rustbrunt garn. Tag i 1. omg jævnt fordelt 16 m ud = 64 m. Når der er 14 omg deles arbejdet i 2 lige dele til munden, og hver del strikkes for sig. Strik 10 rk frem og tilbage over disse 32 m, idet der i begge sider tages 1 m ind i hver 2. rk til der er 18 m tilbage. Luk derefter 2 m ind i begyndelsen af hver rk, til der er 8 m. og luk disse m af.
Strik den andel del på samme måde.
Munden
Slå 6 m op med mørk orange og strik glat ret. I begyndelsen af hver rk tages 2 m ud til der er 32 m på pinden. Strik 12 rk uden udtagninger = mundens midte. Strik den anden munddel omvendt tilbage, idet der nu tages ind i stedet for før ud. Luk m af når denne munddel har samme højde som den første.
Montering
Sy mes maskesting 2-3 sting både i den turkis og gule stribe, 3-4 bær spredt rundt med røde og grønne sting på de hvide striber, samt tallene 1-6 med turkis i den lys orange stribe. Brodér et sort hjerte midt på den løse munddel.
Udstop ormen med vat. Træk m sammen i halespidsen og hæft garnet.
Sy eller hækl munddelen fast i munden. Udstop hovedet under arbejdet. Med sort garn hækles en lang kløvet tunge, som sys fast i midten af hjertet.
Af grønt og hvidt hækles 2 store øjne således: slå 5 lm op og saml dem til en ring med 1 km.
1. omg: 10 stgm om ringen ( 1 stgm = 3 lm), luk omgang med 1 km.
2. omg: hvid, 3 lm, 1 stgm i samme m som lm, 2 stgm i hver stgm, slut omg med 1 km i den 3. lm = 20 stgm. Bryd garnet og sy øjnene på hovedet.
Her er et billede af originalen - der er jo en del farvehenvisninger i opskriften :o)



Den er bare så fin - ville ønske jeg kunne strikke :o)
SvarSletHar du mon set at du har vundet min give away?
Rigtig god dag
wuhu tusinde tak for opskriften. Den er jeg rigtig glad for. Er startet med at hamstre garn og har lokket min mors veninde til at strikke for det er min tålmodighed ikke helt til:)
SvarSletÅrh!! Endnu en af de gange hvor jeg vil ønske at jeg kunne strikke. Den er meget skøn! Og jeg ville bruge den til mine piger og ikke til at tætne ved altandøren ;-). Kh. Mette
SvarSletDet er simpelthen det sjoveste gensyn ever :o)) Hvis jeg gir mig til at rode mine gamle legesager igennem vil en lignende slange dukke op :o))) Herligt gensyn :o)
SvarSletKh Anette.