søndag den 4. marts 2012

Min bedste opskrift - Laks med cashewnødder

Der er ikke mange madindlæg at finde på min blog, hvilket egentlig er ret misvisende, for jeg ELSKER mad og jeg elsker at lave mad. Men siden vi har fået Merle må jeg indrømme, at der er skruet ned for ambitionerne i køkkenet. Men en gang imellem tager jeg mig sammen og laver god mad, der ikke er hverdagsmad.

Og hos os har denne ret sin plads først på måneden, hvor der endnu er penge på kontoen til at købe en side laks hos fiskehandleren. Har prøvet med det billige fra frost, og det er bare ikke det samme.




Og her kommer opskriften:

Laks med cashewnødder og persille
1 side laks - eller laksebøffer
1 spsk sennep/ 1 spsk honning/ 1 spsk smeltet smør - blandes og smøres ud på fisken
Drys med salt og peber
Drys med et godt lag finthakket bredbladet persille og hakkede cashewnødder

Bag i ovn - ca. 30 min for sådan 1 side laks, men det afhænger selvfølgelig af tykkelsen :o)
(Det er en lettere modificeret udgave af en opskrift på dk-kogebogen.dk, men deres side er tilsyneladende nede, så kan ikke linke lige nu)

Og ikke at forglemme:

Svigerfars fantastiske peberrodsdressing
1 bæger creme fraiche (18 eller 38%)
Finthakket peberrod
1-2 spsk sennep
Revet citronskal af 1 citron
Citronsaft
Salt peber

Og her må man smage sig frem, vi kan godt lide at dressingen bider lidt :o)

Bon appetit :o)

7 kommentarer:

  1. Uh det ser godt ud, og lyder meget lækkert.

    SvarSlet
  2. MUMS.... Hvor ser det lækkert ud! Den vil jeg prøve en af dagene :)

    SvarSlet
  3. Det ser og lyder rigtig lækkert. Laks er et hit hos os, så det er dejligt med nye opskrifter. Den er noteret. Tak

    SvarSlet
  4. Tak for opskriften. Det ser super lækkert ud!

    SvarSlet
  5. Den skal bogmærkes.. Jeg mangler gode fiskeopskrifter. tak:)

    SvarSlet
  6. Mums det ser lækkert ud! Dejligt med inspiration til madplanen...:) Hvad spiser I mest til? Det ser godt ud alt sammen.
    Kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, jeg er ret vild med disse speltkerner, som du ser på billedet, men vi har også fået hele små ovnstegte kartofler, det er også lækkert :o) Kh

      Slet